Tørret buket blandet
Tørret buket pink




Tørrede buketter

Naturen er virkelig gavmild med gratis planter, græsser og blomster, så hvorfor ikke lave dine egne tørrede buketter.

Uanset om du går tur i skoven, ved stranden eller på engen kan du altid finde de fineste materialer til tørrede buketter.

Når jeg selv er ude i naturen og kommer forbi diverse planter, græsser og blomster tager jeg en lille smule af hver med hjem for at se, hvordan de trives derhjemme.

Og rigtig meget af det jeg finder kan holde i lang tid og bruges til evighedsbuketter. Nedenunder kan du se et lille udpluk af de forskellige græsser.

Alt kan bruges som det er og med de farver de har. Eller du kan give nogle af græsserne en anden farve.

Det der foreløbig har virket bedst er at farve de lyse græsser, og til det skal du bare bruge hibiscus te. Det giver både lyserød og lilla farver.

Kog noget vand og hæld over en lille håndfuld tørrede hibiscus, du kan få dem her (reklamelink). Lad teen afkøle helt før du lægger dine græsser ned i. Lad det stå et par timer eller til næste dag, og lad dem tørre på noget køkkenrulle.

Og er du til smagen af hibiscus, er den god at bruge til både varme te og iste. Eller i en hjemmelavet badesalt som denne her.

Så kom ud i naturen og nyd det gode vejr og få samtidig brugt din kreativitet til at lave dine helt egne og personlige evighedsbuketter.

Et lille udpluk af de mange græsser du finder i naturen, som du kan have i buketter alene som de er eller lave din egen personlig sammensætning

Tørret buket før farve

Tørret græs i naturlig farve som fungerer rigtig godt i buketter med andre græsser

Tørret buket efter farve

Det samme tørrede græs som ovenfor, bare farvet med hibiscus te

Blomsterfarvning

Nem og naturlig farvning af diverse græsser med hibiscus te

Få 15% rabat på dit køb

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 15% rabat, samt besked når der er nye opskrifter, ideer og DIY

Når du tilmelder dig accepterer du sidens cookie- og privatlivspolitik

Skriv et svar