Hjemmelavet duftvoks
Hjemmelavet duftvoks er en både hyggelig og kreativ aktivitet du kan lave derhjemme, og du kan bruge en eller flere æteriske olier, så du får den duft du bedst lide, og dufte der passer til forskellige sæsoner.
Når du laver dine egne duftvoks, kan du også vælge at bruge naturlige ingredienser og undgå unødvendige kemikalier og kunstige ingredienser.
Sojavoks er meget brugt til duftvoks og kan fås i forskellige udgaver. Den jeg bruger er soja voks guld 464 fra Cremekompagniet.dk.
Cremekompagniet har også et stort udvalg af æteriske olier.
Til juletema kan du eksempelvis vælge at bruge disse æteriske olier: fyrrenål, kanel, appelsin, nellike, vanilje, pebermynte.
For at finde en duft du synes om, er det egentlig bare at prøve sig frem.
Du kan starte med at hælde lidt vand i toppen af en duftlampe, og tilsætte få dråber af de æteriske olier og prøve forskellige kombinationer.
Når du har fundet en duft du synes om, kan du bruge den i dine duftvoks.
Silikoneforme er de nemmeste at bruge, og dem kan du finde i mange forskellige butikker og i mange forskellige udgaver.
Hjemmelavet duftvoks er også en fin gaveide. Du kan lægge dem i en sød krukke og pakke dem fint ind, og også give dem sammen med en duftlampe som dem her
Har du brug for labels/kort har jeg lavet nogen, som du finder her Labels til duftvoks – lige til at printe.
Ingredienser
100g sojavoks
5-7g æteriske olier (bland din egen favorit)
Sådan gør du
Hæld sojavoksen i en glasbeholder og sæt den i en gryde med lidt vand (vandbad).
Smelt sojavoksen ved svag varme.
Fjern beholderen med sojavoks fra gryden og lad det køle lidt.
Tilsæt den æteriske olie og rør godt sammen.
Hæld den smeltede voks med æteriske olier i forme og lad dem stå og afkøle i mindst et par timer.
Når de er afkølede, kan du fjerne dem fra formen.
Sådan bruger du din hjemmelavet duftvoks
Placer duftvoksen i en duftlampe og lad julehyggen sprede sig.
Brug eventuelt små fyrfadslys der også er lavet af sojavoks.
Når duften fra smeltevoksen er fordampet kan du, mens sojavoksen er smeltet, tilsætte lidt flere dråber æterisk olie, for at forlænge duften. Det er kun den æteriske olier den fordamper, voksen forsvinder ikke.
Vil du lægge en ny duft i duftlampen, kan du suge den smeltede voks op med køkkenrulle, tørre lampen af, og den er klar til en frisk duftvoks.
2 Comments
Hej. Kan du evt svare på hvilke farver og glimmer man kan bruge i sin duftvoks? Og hvor det kan købes. Tak på forhånd mvh
Tak for dit spørgsmål.
Jeg har ikke selv prøvet at farve mine duftvoks, men hos Cremecompagniet.dk og Hedenhus.dk kan du finde farver.
Glimmer ved jeg ikke, men tænker du kan prøve almindeligt glimmer og tilsætte lidt ad gangen, for at se hvordan det virker.
Håber du får en dejlig dag.