Ansigtstoner

Ansigtstoner med jordbær glycerit

Lækker og frisk ansigtstoner med jordbær glycerit og manuka honning blomst hydrolat.

Når du laver dine egne hudplejeprodukter har du fuld kontrol over ingredienserne. Du undgår kunstige tilsætningsstoffer, parfume, og potentielt irriterende kemikalier. I stedet får du produkter der er ideelle til følsom hud, og du kan tilpasse dem præcis til dine behov.

 

Ingredienser til ansigtstoner

Manuka honning blomst hydrolat (inci: leptospermum scoparium) har nogle af de samme egenskaber som tea tree olie som er antibakteriel, antiinflammatorisk, fugtgivende og sårhelende, og er især god til uren og irriteret hud.

Aloe vera gel (inci: aloe barbadensis leaf juice) er en naturlig ingrediens med meget fugtgivende og lindrende effekt.

Jordbær er rige på C-vitamin og antioxidanter, som hjælper med at bekæmpe frie radikaler, som kan skade huden og føre til for tidlig aldring. C-vitamin kan også hjælpe med at forbedre hudens glød, hvilket giver huden et friskere og mere ungdommeligt udseende.

Glycerin er en kraftfuld fugtighedsbevarende ingrediens, der hjælper med at trække fugt ind i huden og holde den hydreret.

Du finder opskriften på jordbær glycerit her.

Konservering (inci: sodium benzoate & potassium sorbate) er en naturlig og lugtfri konservering.

Når du tilføjer jordbær glycerit til din toner, får du ikke kun de rensende egenskaber, men også en fugtboost, der hjælper med at forhindre, at huden bliver tør eller irriteret efter rensning.

 

Mild og effektiv rensning

Denne ansigtstoner med jordbær glycerit er skånsom nok til daglig brug og kan hjælpe med at fjerne snavs og urenheder fra huden.

 

Opskrift til 50g

84% Manuka honningblomst vand – 42g

5% Jordbærglycerit – 2,5g

10% Aloe vera gel – 5g

1% Konservering (inci: sodium benzoate & potassium sorbate) – 0,5g

 

Afmål Manuka vand, aloe vera gel og jordbær glycerit i eksempelvis en sprayflaske. Ryst det godt sammen.

 

Tjek pH værdien ved at bruge pH strimler eller en digital pH måler. Ph værdien skal ligge mellem 5 til 5.5.

 

Hvis pH værdien skal reduceres laver du en blanding af 1g citronsyre blandet med 10g demineraliseret vand og tilsætter nogle få dråber til din ansigtstoner.

 

Hvis pH værdien skal øges laver du en blanding af 1g natron og 10g demineraliseret vand og tilsætter nogle få dråber til ansigtstoneren.

 

Når pH værdien er mellem 5 til 5.5 tilsættes konservering og toneren rystes godt sammen.

 

Sådan bruger du din ansigtstoner

Efter du har renset dit ansigt kan du fugte en vatrondel og duppe på dit ansigt og hals eller alternativt spray produktet direkte på ansigtet. Fungerer også godt, hvis du har brug for at friske huden lidt op i løbet af dagen.

 

Ingredienserne kan du finde hos Cremecompagniet.dk

Få 15% rabat på dit køb

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 15% rabat, samt besked når der er nye opskrifter, ideer og DIY

Når du tilmelder dig accepterer du sidens cookie- og privatlivspolitik